Advisor
Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe mennesker i job? Er du en skarp kommunikator? Er du god til at tilpasse din kommunikationsstil efter behov, og forstår du at levere en femstjernet service?
Vi svarer normalt indenfor en uge
Hos Candeno er vi en eksponentielt voksende virksomhed, der brænder for at gøre hverdagen nemmere og mere digital for job- og uddannelsessøgende.
Grundet stigende efterspørgsel og vores ønske om fortsat at levere den bedste rådgivning og service søger vi nye hænder. Vi søger mere end én person til stillingen, så din onboarding vil foregå med en ny kollega ved din side.
Om stillingen
Candeno har siden 2020 ageret holdkammerat til job-, praktik- og uddannelsessøgende via vores digitale karriereplatform. Vi er vokset fra en foundergruppe på 4 til nu at have 40+ medarbejdere med daglig gang på vores kontor midt i Aarhus C. Vi samarbejder i dag med 50+ offentlige kunder, herunder jobcentre, uddannelsesinstitutioner og a-kasser - og flere kommer til.
Som vores næste deltidsmedarbejder bliver du en del af vores rådgivningsafdeling, som har direkte kontakt med brugerne af vores platform.
Det kan både være den unge erhvervsskolestuderende, der søger en praktikplads, den nyuddannede akademiker, der søger sin første stilling, og den erfarne leder, der søger nye udfordringer.
Vi giver brugerne skriftlig feedback på deres CV- og ansøgningsmateriale, og på vores livechat rådgiver vi om job-, praktik- og uddannelsessøgning, teknisk support til platformen og meget mere.
I stillingen kan der også forekomme andre kommunikationsopgaver, hvor du vil få mulighed for at udfolde dine kreative, skriftlige evner ved at udarbejde informativt indhold til vores platform i form af guides, artikler osv.
Fælles for opgaverne er, at du skal være en dygtig kommunikator og formidler, som formår at målrette og tilpasse din rådgivning og service til vores brede og alsidige spektrum af brugere. Desuden er det en stor fordel, hvis du har arbejdsmarkedskendskab samt indsigt i, viden om eller interesse for HR og rekruttering.
Du vil blive oplært grundigt i at rådgive i det motiverede og målrettede CV- og ansøgningsmateriale, hvordan vi kommunikerer med vores brugere, samt brugen af vores software. Og så bliver du en del af et veloplagt team, hvor vi brænder for opgaven, er gode til at hjælpe hinanden og ikke mindst har det sjovt, når vi er på arbejde sammen.
Som advisor kommer du til at beskæftige dig med følgende opgaver:
- Grundig og målrettet skriftlig feedback på CV og ansøgninger
- Varetagelse af vores livechat, som omfatter rådgivning om job-, praktik- og uddannelsessøgning samt teknisk support til platformen
- Til tider øvrige kommunikations- og formidlingsopgaver
Vi ser gerne følgende i dig:
- Du er måske i gang med en kommunikationsfaglig uddannelse som dansk, engelsk, kommunikation eller lignende. Det kan også være en mere forretningsrettet uddannelse indenfor eksempelvis HR, erhvervsøkonomi eller virksomhedskommunikation
- Du er en stærk formidler og kommunikator på dansk såvel som engelsk, og du har styr på grammatikken
- Du har analytiske kompetencer i forhold til at forstå, hvad der efterspørges i et stillingsopslag og målrette din rådgivning herefter
- Du er dygtig til at rådgive brugere i øjenhøjde og med blik for deres ønsker, behov og forudsætninger. Måske har du tidligere arbejdet med kundeservice eller rådgivning og forstår derfor vigtigheden af god service. Vores brugere er vores vigtigste målgruppe, og det skal afspejle sig i det arbejde, vi laver
- Du kan bevare overblikket, mens du til tider kommunikerer med flere brugere ad gangen
Med stillingen får du:
- 8-15 timers arbejde om ugen med fleksibilitet omkring travle studieperioder. Arbejdstiderne er mellem 9.00 og 17.00. Der kan forekomme mere arbejde i ferier
- En grundig oplæring i vores koncept samt arbejdet i rådgivningsafdelingen
- En stilling, hvor du får et stort ansvar overfor vores job-, praktik- og uddannelsessøgende brugere og rig mulighed for faglig udvikling
- Et fast arbejdssted på vores nye, lækre kontor lige ved Klostertorvet
- En fast timeløn på 130 kroner i timen
- Et passioneret arbejdsmiljø og en arbejdsplads i rivende udvikling
- Flere sociale arrangementer årligt
- Fleksibilitet omkring hjemmearbejde
Vi forventer måske en del, men vi giver også meget igen!
Candenos ansatte stræber alle efter udvikling og får i den forbindelse meget frihed til at gøre tingene på deres måde. Vi er derfor også lykkedes med at skabe en helt unik kultur med højt til loftet, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Noget af det, som særligt binder os sammen, er vores skyhøje ambitioner, flade hierarki og familiefølelse.
Ydermere tilbyder Candeno en sundhedsforsikring som en del af din kontrakt, frokostordning, frugt, fri te, kaffe og sodavand, fredagsbar samt en hel del sociale medarbejderarrangementer. Ej at forglemme, får du oven i hatten en flok energifyldte, innovative og passionerede kolleger, der glæder sig til at tage godt imod dig!
Løn og ansættelse
Stillingen er en deltidsstilling. Tiltrædelse sker hurtigst muligt efter de rette kandidater er fundet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores People & Culture Manager, Maria Wieborg, på telefon: 3140 4581 eller email: mw@candeno.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- CX
- Rolle
- Advisor
- Placeringer
- Aarhus
- Ansættelsestype
- Deltid
- Beskæftigelsesniveau
- Administration
- Ansøgningsfrist:
- 2023-03-31
Aarhus
Hos Candeno har vi en dynamisk og unik kultur med højt til loftet. Vi tror på frihed under ansvar, som fungerer i vores virksomhed - god kommunikation, tillid til hinanden og tætte relationer.
Om Candeno
Candeno er et digitalt karriereværktøj til jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Brugerne på Candenos platform kommer fra de mere end 65 offentlige kunder og samarbejdspartnere, som er kommet til siden virksomheden blev etableret i 2020. VI er gået fra fire foundere til 42 medarbejdere på få år, og glæder os til at tage imod endnu flere kollegaer. Vi er en performancedrevet virksomhed hvor de enkelte medarbejdere spiller en afgørende rolle for vores succes. Vi har vores daglige gang på vores HQ i hjertet af Aarhus.
Vores mission er enkel: Candeno hjælper job- og uddannelsessøgende med at tage deres næste skridt i karrieren. Vi stræber efter at forenkle det komplicerede jobmarked og dertilhørende processer, og efter at give vore kunder den bedst mulige oplevelse.Advisor
Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe mennesker i job? Er du en skarp kommunikator? Er du god til at tilpasse din kommunikationsstil efter behov, og forstår du at levere en femstjernet service?
Indlæser ansøgningsskema